Klubnyheder

AFLYSNING pga. Coronaregelstramninger: Åben MotionsFloorballCup fredag den 25. sep 2020 i Helsingør

20. september 2020, 20.16


Øv! Grundet udviklingen i Coronasmitte må vi desværre aflyse MotionsFloorball-eventen StartOpStævne 25. sep 2020. Vi ser tiden an og vender tilbage med en ny dato, når det igen bliver tilladt at samle en større forsamling til sjov og aktiv indendørs idræt i højt gear. Bemærk at der fortsat er almindelig træning for foreningens 15 hold i Helsingør Floorball Team, og du er velkommen til at få en prøvetime. Se her



Oprindelig udmelding:

Helsingør Floorball Team i samarbejde med "Bevæg dig for livet – Floorball" skyder sæsonen 20/21 i gang med en ordentlig omgang MotionsFloorball.  Du inviteres hermed til: StartOpStævne i Helsingør


I StartOpStævnet er der plads til alle. Det handler primært om at få motion og have det sjovt sammen!

Der spilles 3-mands-floorball, hvor der er plads til både øvede og nye floorball-spillere.
Der spilles på lille bane, og vi spiller med simple MotionsFloorball-regler uden målmand.

Vi garanterer sved på panden og smil på læberne – og en superhyggelig aften med floorball i fokus.


Der er mulighed for at tilmelde sig i følgende rækker:

  • Herre begyndere/letøvede
  • Herre øvede
  • Dame begyndere/letøvede
  • Dame øvede
  • Mix (alle hold skal hele tiden have min. én af hvert køn på banen)


Et hold består af 4-7 spillere.


Hvert hold vil som minimum få 5 kampe (med forbehold for ændringer alt efter tilmeldinger).


Det endelige kampprogram sendes ud til de tilmeldte hold ca. en uge inden stævnet.


Vi glæder os til at se jer alle til StartOpStævne!


Mange hilsner fra


”Bevæg dig for livet – Floorball” og Helsingør Floorball Team

Tilmelding senest 20. september 2020! 
Klik her for tilmelding (Max 100 deltagere så hurtigt tilmelding)

Email os hvis du har spørgsmål.

Klubnyheder
W1siziisijiwmtuvmdgvmtavmjnfmtjfmjzfndczx0hgvf9taw5pbwfuzde2mhg2mdauanbnil1d?sha=d3bb0ce58cc46706