Klubnyheder

U13: Hård kamp endte med nederlag 3-5

26. marts 2019, 00.00

 
På en helt almindelig mandag i marts ventede rækkens førerhold fra Rødovre. En kamp vi vidste på forhånd ville blive svær.  På trods af stillingen, så er der masser af talent på holdet fra Helsingør. Det var den store snak inden kampen, at vi skulle holde et højt tempo til opvarmningen og tro på vores egne evner. Derudover måtte vi ikke lave hovedløse aktioner, for hvis der er et hold som straffer dette, så er det gæsterne fra Rødovre. Det skal allerede siges, at der blev løbet mange meter fra drengene.

 

1. periode endte 0-0. Selvom måltavlen siger, at der ikke skete meget på banen, så var det langt fra sandheden. Hovedsageligt var det udebaneholdet som havde spillet, men chancer kom der til begge hold. Hjemmeholdet fik nogle gyldne muligheder ved nogle kontrachancer, men desværre fik vi ikke udnyttet situationerne. Dertil var Rødovre ikke skarpe og de chancer som ramte mål, havde Hjalte fint styr på det.

Samtalen mellem de 2 perioder omhandlede, at selvom vi kæmpede hårdt, så var vi stadig med. Tavlen stod som skrevet før stadig 0-0.  Det omhandlede at holdte koncentrationen og være skarpe på modstanderens banehalvdel.

Desværre startede 2. periode ikke efter vores hensigter. Efter halvanden minut fik vi en udvisning for, for mange mand på banen. Det blev kynisk straffet af Rødovre som kunne bringe sig foran 0-1. 5 minutter efter udbyggede udebaneholdet føringen til 0-2. Med god gejst kom vi tilbage i kampen. Anfører Philip fik reduceret til 1-2 allerede 1 minut efter deres 0-2 scoring. Et flot tilkæmpet chance gav mål, hvor Philip med et skud udefra fik nettet til at blafre.  Desværre holdte den stilling ikke længe og Rødovre fik scoret igen til stilling 1-3.  På trods af det havde vi en anfører som var i godt humør. Igen fik han kæmpet sig til en chance, som i denne omgang gav straffe. Denne chance tog han selv og reducerede endnu en gang til stillingen 2-3. Uheldigvis var Rødovre ikke færdig med at score og perioden endte 2-4.

Selvom vi nu var bagud, så er intet slut før måltavlen har dyttet for sidste gang. Derfor var der fortsat tiltro til sejr fra træneren som ved at drengene har x-factor. Desværre var marginalerne ikke med os i dag og kampen endte 3-5 til Rødovre. Sidste mål af Helsingør blev scoret af Jonathan.

Selvom kampen endte i et nederlag, så kæmpede drengene utrolig flot. Dertil må man erkende, at Rødovre er et rigtig godt hold, som har nogle spillere som kan gøre forskellen. De drenge som gjorde en forskel i dag, var heriblandt Marius, Hjalte og Philip. Marius er en stærk forsvarsspiller, som gør det simpelt og gør det godt! Dertil har vi en suveræn målmand i Hjalte, som har gennemgået en utrolig udvikling. Dog blev det holdets anfører, Philip, som blev kampens spiller. Havde en kamp i hård fight og viste vejen frem for de andre drenge.

Nu går der lidt tid til næste kamp i turneringen for drengene, som derimod kan glæde sig til, at de snart skal en tur til turnering i Frederikshavn.

- Claes Conradsen

Philip - kampens spiller i aktion

Klubnyheder
W1siziisijiwmtuvmdgvmtavmjnfmtjfmjzfndczx0hgvf9taw5pbwfuzde2mhg2mdauanbnil1d?sha=d3bb0ce58cc46706