Klubnyheder

Dobbelt succes: Kidzliga + verdensklassesejr til Storvreta over FC Helsingborg foran 1.183 tilskuere i Helsingørhallen

17. marts 2019, 13.51

Helsingborg lagde bedst ud og førte 1-0 efter 20 minutter. Men så vendte kampen. Læs mere nedenfor.


Støvet har lagt sig og 1.183 tilskuere har netop forladt Helsingørhallen. De var vidner til et fyrværkeri af actionfyldt floorball, da de svenske mestre fra Storvreta, der fører superligaen, storsejrede 8-2 over de lokale fra FC Helsingborg. FC Helsingborg, der lå nr. 12 i superligaen var ellers foran 1-0 efter første periode og sensationen lurede. Men mestrene hev snøren ind - og som med et trylleslag vendte krigslykken. Med flotte mål, vanvittigt tempo og stærkt samspil viste Storvreta, at de er klar til at gå i slutspil og er en oplagt kandidat til guld. Men lokalt var kampen relevant af andre årsager. Udover at underholde, så inspirerer det til egen idræt, når de bedste af de bedste viser hvad de kan, når de virkelig vil.

Tilskuerne fik en solid gang professionel idræt som motiverer enhver til at blive nysgerrig på den populære fremgangsrige idræt. Floorball er dokumenteret sundhedsfremmende af Københavns Universitet. Det er det på grund af de mange start/stop og et hæsblæsende tempo og stort antal boldberøringen, der får spillerne til at glemme løbepensummet og fokusere på at floorball er sjovt at udøve. Dette kunne opleves tidligere på lørdagen, da Helsingør Floorball Team var vært for Spar Nord KidzLiga, hvor hele 32 hold var i kamp. Kæmpe livsglæde med masser af energi i nærvær og forening med andre. En direkte sund og glædelig modpol til at bruge tiden på at sidde alene og kigge ned i sin telefon. Floorball/idræt i forening kan noget unikt - og det så vi eksemplificeret i Helsingørhallen med staven i hånden og smil på læberne. En skøn følelse opstår, når en ide bliver til handling og man på stævnedagen ser 4 baner i spil og en vibrerende atmosfære med op mod 300 aktive unge, forældre og ledere, der har sat hinanden stævne.

Helsingør Floorball Team var vært for det succesfulde superligaarrangement, hvor den mangeårige partner, FC Helsingborg, der bor blot 8 km væk i fugleflugtlinie havde henlagt sæsonens sidste superligakamp til Helsingørhallen. Det er 5. gang i træk, at den svenske superliga flytter til Helsingør, og der er mange roser for initiativet fra kommunen, tilskuere og FC Helsingborgsspillere - og selv dommerne, der nyder den publikumsopstemte hal. En hal som med årene er blevet FC Helsingborgs anden hjemmebane.

Helsingør Floorball Team, der blev kåret til “Årets klub 2018” af Helsingør Kommunen for bl.a. dette arrangement og det store ungdomsarbejde, oplever stor vækst i disse år og er nu godt 200 spillere på 12 hold. Målet med dagens dobbeltevent, hvor bredde og elite går hånd i hånd, er at veksle opmærksomheden til handling. At åbne flere menneskers øjne for, at idræt med stav i hånden er sjovt, anderledes og yderst motiverende til glæde for samfundet og individets sundhed og velvære. 60 frivillige knoklede hele dagen og styregruppen bag projektet har arbejdet i 4 måneder på at skabe den bedste mulige event. Spar Nord Fonden overrakte på dagen en check på 30.000 kr., hvilket gjorde det muligt for Helsingør FT i år at nedsætte billetprisen og øge promotion på Facebook. I kraft af dagens succes er der nu en økonomisk indsprøjtning, et boost i kendskabet til floorball, og en øget teamfølelse for de frivillige. Det kan man da kalde en win-win-win.

Gense dagen som set af fotograf Franz Veisigfotograf Thomas Krog og Per Frost Henriksen




Klubnyheder
W1siziisijiwmtuvmdgvmtavmjnfmtjfmjzfndczx0hgvf9taw5pbwfuzde2mhg2mdauanbnil1d?sha=d3bb0ce58cc46706