Sidste nyt
13 Dec. 14-12-2011 12:58:13

M - Om Morfar, Madmor og Mafiosoen.

For et par sæsoner siden, da HFT spillede sig i og spillede i Landets bedste række. Var det ikke uden hjælp fra en gammel klublegende. Nej, der er ikke tale om Jan Rønne, denne gang, men derimod vores allesammens Farfar, Lasse Albers. Lasse lå så vidt jeg husker, ganske pænt med på topscorerlisten og der har sidenhen også lydt nogle jungletrommer om at selveste Farfar, skulle komme og besøge os til en træning. Om han har tillagt sig navnet fordi han var den ældste på holdet eller om det er drillenissen Tækker der igen har været på spil med sin Kim Larsen mund, vides ikke. Men derfor vil jeg nu officielt, på klubbens vegne, udnævne Jan Hammer til klubbens Morfar ! Tillykke med det Jan - det kan jo være at du med tiden opnår samme kultstatus som Farfar gjorde (det kræver nok bare lidt flere point).

Madmor, eller bare Jeannette fra Caféhal, som hun ynder at bliv kaldt, er kendt af alle i HFT - især U13 drengene der nok tilsammen har lagt de første tusind kroner på snold ! Det var en gave fra oven da man valgte at skille sig af men den tidligere forpagter, der havde ret svært til smil. Og at vi så har fået den dimentrale modsætning gør kun at jeg jubler højere. Jeanette er godheden selv, og har været indvolveret i en masse af vores arrangementer. Vi takker for det altid gode humør og den gode service.
Også Hr. Gunnar fra Dyssegården er helt vild med Jeanette, eller i hvertfald hendes Napoleons Hatte, der jf. Gunnar er blandt landets bedste !

Også Dan er naturligvis glad for Jeannette, og hun er da også en af hans vellidte kontakter. Og kontakter må man sige at formanden har. Gennem en lang karriere som købmand, er det lykkedes Dan at kreere et net af kontakter, større en Al Capone's. Diverse projekter er det også blevet til, og især det svenske vildsvin er blevet noget af en populær skrøne. Dan er manden der kan skaffe alt, lige fra en tjenerstilling på den franske restaurant "kan de li' Østers", til chef for et supermarkede i Uganda. ja rygtet vil vde det at han rent faktisk havde en finger med i spillet da Fogh blev udnævnt til generalsekretær for NATO. Alt i alt er det en kæmpe fordel at have en formand med så mange gode kontakter og ikke mindst visioner. Visioner som en stærk bestyrelse støtter. Man er aldrig i tvivl når man ser Dan komme kørende, for hans bil er altid overdynget af floorballbolde på siden, et fyldt bagagerum, samt noget udsplattet frugt på taget - især hvis han har været i Greve omegn !

/D

12 Dec. 13-12-2011 19:51:32

L - For Latinoer, Landsholdssamlinger og "Lange" køreture.

Ay Caramba ! - det er simpelthen det eneste udtræk der dækker beskrivelsen af Lationers udseende. Specielt en latino har fundet vej til mit øje, nemlig Argentinske Josefina fra dameholdet! Hold da op en sød tøs. og Floorball kan hun jo også spille - blandt andet blev hun udnævnt som dagens fighter sidste gang damerne var med til stævne i Hafnia. Ganske synd at dem fra IPC ikke bliver så længe, for sådan en gammel chameur med Palermo-slikhår havde klart haft en chance - dog var det i skarp konkurence med blandt andre Dan ;-)
En anden "latino", bare dimentral modsat, er Italienske Nozzi på U13 holdet. Her kan man da tale om sydlandsk temperament! Han ligner i den grad Frederik Friis fra U17 årgangen, dog er han bedre til at gå "med franskbrød under armene" - Nozzi har i øvrigt udviklet sig til en temmelig målfarlig herre og minder Undertegnede meget om mig selv, før jeg blev til dåseåbneren.

Dengang var man med til "landsholdssamlinger", eller talentsamlinger, som de jo nok blev kaldt. Det er meget de samme spillere der har været med, og især Bech har haft for vane at nå langt, dog uden desvære at klare det sidste cut. Hvorfor er mig stadig den dag idag en gåde. Men udover Bech så har Claes, Bjarke, Mikkel, Lasse og Jørgensen mf. rimelig ofte været med. Det er naturligvis en stor cadeu til de trænere vi nu engang har haft og det har da været fedt at være med. Dog har det ofte givet et mindre kulturchok at se hvor meget fysisk træning der har været med til de omtalte samlinger. Men hva pokker, vi har jo alle lært lidt af hvert. Jeg lærte at åbne dåsen og mon ikke det også er på sådan en samling i tidernes morgen at Jan Hammer lærte tornadoen og Jonas lærte sin "forhånds-baghånd". Udover regionale samlinger har der også været eventyr i Sverige, og mange husker sikkert stadig hvor langt der er fra HH-Ferries og op til Idrottens Hus.

Alle i klubben kender det. Tiden snegler sig afsted på den laaaange laaaange køreture til Ringsted og Benløse. Man ved ikke hvad man skal lave og der er på mange ture blevet drøftet emner som fodbold, floorball og naturligvis også Christian Lebecks (tidl. U17 spiller red.) måltørke, som det hører sig til. Men vi har jo egentlig ikke noget at brokke os over, for hvad så med Frederikshavnerne der drager til Esbjerg 4 gange årligt? Se DET er langt og vi burde være mere taknemmelige for de korte geografiske udflugter vi må ud på. En ting man kan have taget forgivet hvis forslaget om en national liga går igennem. Sjovt at selv københavnere synes der er "langt" til Benløse. Det kunne måske være sundt (bortset fra økonomisk) hvis man slog ligaerne sammen og spillede en landsdækkende turnering - bare en lille tanke.

/D

Topopgør i 3. div. endte med HFT 2 som vindere 13-12-2011 19:51:07

Helsingør Floorball Team 2 - Stevns Floorball Klub

4-3 (2-1, 0-1, 2-1)

Topkamp i 3. division.

Stevns havde taget den lange vej op til Nordsjælland hvor slaget om toppen i 3. division skulle finde sted (hvis vi lige overser Vanløse). Stevns mødte op med noget der lignede stærkeste opstilling, dog uden Jesper Juul, som havde en pointrig kamp da vi spillede mod Stevns på udebane. Kampen starter og holdene ser hinanden ad uden dog at gå helt i stå. Dog kom Stevns bedst igang og efter 5:26 blev der scoret i HFT målet, som idag havde en gæsteoptræden af selveste Claes :) Som vi så i vores første indbyrdes kamp, så har Stevns nogle store og fysiske spillere - men dommere sætter meget hurtigt en streg og ved tiden 7:05 kommer dagens første udvisning til udeholdet. Det sætter lidt gang i de 3 kæder vi havde med til kampen og vores "første" kæde fik hul på bylden i tiden 11:24 hvor Dennis, som sædvanligt, får scoret et godt mål, dog med en god assist fra Frederik Tækker. Og ikke nok med at den ene svensker får scoret, så gør Dan da bare Dennis kunsten efter og scorer til 2-1 efter 13:42. Allerede nu var der stor forskel på søndagens kamp og kampen i Stevns, specielt fordi det ikke stod 5-0! Udvisningerne forsætter i Stevns retning og med lige over 4 minutter tilbage af første periode, skal endnu en gang i overtal - dog uden gevinst!

Anden periode var noget af en lige affærer hvor Stevns pressede os helt i bund, måske med det håb at vores backer lavede en fejl. Dog får Stevns udlignet til 2-2 efter 6:27 af perioden og det sætter egentlig kampen en takt ned i tempoet - mest til fordel for Stevns.

3. periode starter med en udvisning til os, men igen viser vi at vi godt kan køre i undertal og opretholde niveauet i spillet. Efter 10 minutter af 3. periode kommer der en "lidt" høj stav inde ved Claes - hvilket resulterer i 2 minutters udvisning til Stevns. Denne udvisning bliver det udnyttet fuldt ud, da AC sætter et skud ind bag Stevns keeperen, igen assisteret af Frederik Tækker. Nu kom presset fra Stevns og træner Bech optimere kæderne og får sat nogle friske ben ind på banen. Om det var pep-talken fra Jonas eller at Tobias nægtede at tabe i søndags ved jeg ikke, men midt i al presset kom den rutinerede Jan Rønne frem og fik en pasning fra Frederik Tækker hvilket resulterede i et mål til os. Nu stod det 4-2 og Stevns pressede os enormt. Med under 4 minutter tilbage tager Stevns en Timeout, den brugte de så på at sætte det næste spil op fordi kun 7 sekunder efter igangsættelsen lå bolden bag Claes. I slutminutterne trak Stevns deres keeper ud og selvom at blandt andre Tækker prøvede at score, forblev tavlen på 4-3. En tæt kamp og helt klart et resultat, som vi kan bruge senere på sæsonen. Endnu en gang tak til Stevns for en god kamp, tak til dommerne som dømte godt på dagen, tak til dommerbordet og til vores fantastiske publikum!

Mathias


Statestik:

1 05:26 0-1 Mark Vinter (Jussi Kauppi)
1 07:05 U 2:00 Jan Wiese (Spil med hånd eller hoved)
1 11:24 1-1 Dennis Faltz (Frederik Tækker)
1 13:42 2-1 Dan Persson
1 15:46 U 2:00 Mark Vinter (Ukorrekt afstand)

2 06:27 2-2 Mark Vinter

3 04:06 H 2:00 Jesper Hviid (Ukorrekt afstand)
3 10:14 U 2:00 Mark Vinter (Høj stav)
3 10:25 3-2 Andreas Battad (Frederik Tækker)
3 12:50 4-2 Jan Rønne (Frederik Tækker)
3 16:26 U TO
3 16:36 4-3 Jussi Kauppi (Jesper Stoico)


11 Dec. 12-12-2011 17:42:49

K - Klask, klaphatte og Keeperskole.

Før eller siden har alle hold prøvet enten at uddele klask eller modtage klask. Min generation havde i flere år store problemer med Hvidovres ditto. generelt har vores første sæson i den respektive række vi rykkede op i igennem ungdommen, båret præg af at få klask og dermed også en masse lærepenge. Ser man på de seneste to år har vi i HFT været bedre til at uddele klask end at modtage dem. Hvem husker ikke gloværdige kampe som 15-5 over FFK i sidste sæson eller 16-2 over Solrød i indeværende sæson. Der er da også mange der spår HFT til at få en del klask hvis vi rykker op. Det gælder også om at have den rette indstilling. Et hold som Copenhagen SFC har haft det meget svært i denne sæson i ligaen og jeg tror det er fordi man havde en forventning om at nå slutspillet i stedet for bare at overleve. Af egne erfaringer ved jeg at det gælder om at sætte sig realistiske mål i tilværelsen og såfremt vi rykker op, bør målsætningen også være den blotte overlevelse. Derfor er jeg glad for at vi har en fornuftig bestyrelse og en yderst kompetent træner der nok skal sørge for at truppen ikke er for selvfede.

Klaphatte er der satme mange af rundt om i floorball verdenen. Det er især noget man lægger mærke til når man har en anden funktion end spiller. Det kan være som holdleder, dommer, etc.. Men en ting er helt sikkert, klaphatte findes der mange af. Undertegnede ha ofte både som spiller og i andet henseende haft lyst til #$!£&+!!@...[% !!! nogle spillere ! Nogle folk er simpelthen for flabbede, men det er desvære begrænset hvad man kan tillade sig nu om dage, når man også besidder andre kasketter.
et klassisk eksempel: Man er ude og spille og deltager i en hård duel ude ved banden som man kommer sejrrigt ud af. Pludselig sidder nogle tilskuere og råber " buuuh hvad laver du dit svin? er du ikke selv dommer? - det er sådan noget p.. der kan få mig helt op i det røde felt, fordi bare fordi jeg selv spiller hårdt betyder det jo ikke at jeg skal tillade at deltagerne i de kampe jeg dømmer, gør det !
Puhaa nogle gange har man ønsket at klubben eller unionen stilte lidt "Anger Management" tilrådighed. Eller også skulle man bare tage at anskaffe sig en boksepude, en ting der muligvis også kunne hjælpe Junior med hans indre dæmon (red. baghåndskongen eksempelvis ;-) )

Dagens sidste punkt er et lettere kontroversielt punkt. Ikke sjældent har man fået skælud for at være lidt efter keeperne hvad angår deres til tider "sjove" præstationer. Men det hænger ganske simpelt sammen med at jeg anser keeperpositionen som den vigtigste. Det er dem der skal give ro til forsvaret og redde holdet når det underpræsterer. I Helsingør er vi så priviligerede at have 3 målmænd inde omkring H1 holdet - problemet er bare at den keeper der er bedst til at gribe, befinder sig på H2 holdet ! - nuvel nuvel vi ha alle vores svaghedder og jeg står også gerne for skud hvis keeperne har noget kritik til mig, men mon ikke klubben snart skal til at invistere i en bøtte harpiks eller en "gribetræner" ? Selv ikke ellers så rutinerede Kalle er helt fortrolige venner med bolden på trods et par meget fine Latexhandsker. Sluttelig vil jeg dog sige at jeg er glad for vores keepere der tit må finde sig i en masse crap - især fra Olsen der stiller enormt høje krav. Man må jo bare opveje sine svagheder med sine styrker. Jeg opvejer f.eks. min manglende hurtighed med ... hmm øhh.. Tjae den må keeperne vel byde ind på :-)

/D



10 Dec. 11-12-2011 22:16:24

J - Om Juniorer, Jantelov og Julekalender.

Vi har igen i år haft to juniorhold, et pige U13 og et drenge U13. Drengene har som nævnt tidligere leveret flotte præstationer og ligger med i subtoppen af deres division. Hvorimod pigerne ikke har været tilmeldt turnering i år, primært fordi der kun findes en U15 pigerække, og de er altså lidt for store endnu, men også fordi der mangler lidt spillere for at stabiliteten kan komme i højsædet. Noigle af pigerne har dog været til lidt stævneværk med damerne, og man kan kun håbe på at de alle snart kommer til et stævne for piger.
Dejligt at se at vi har næste kuld af HFT'ere i udvikling.

Janteloven! noget der i særpræg huserer i det danske land og ligeså på Helsingørs bedste herrehold. Her er folk ikke bange for at tage janteloven i brug, og når f.eks. undertegnede år efter år proklamerer at blive topscorer på holdet, eller når Frederik Tækker går og belærer folk om hårde og bløde blade, samt baghåndsskud, så er janteloven til at føle på. Men er det ikke det der giver det hele lidt kant? Det synes jeg i hvertfald og jeg ville ikke være den foruden. Et andet godt eksempel er når Junior og Conradsen har straffeslagskonkurence og Junior mod al forventning runder Claes og sætter kuglen i kassen! - ikke nok med det, så begynder den unge knøs også at stå og hovere! - fy skamme sig! Det er kun tidligere keepere som mig selv der må kommentere på deres præstation og om hvorvidt de skulle have grebet bolden.

Årets julekalnder er blevet vel modtaget. Og det er faktisk gået op for Dåseåbneren at der rent faktisk er andre en Jan Hammer der følger bloggen. Jeg ved godt det kun er et plaster på såret for de fans der havde set frem til at læse Peters Plugg - en idé der desvære blev på tegnebrættet.
En anden ting der også er mere besøgt end Citygirls, er vores facebookside. Et af Franz' initiativer der lige som det revolutionerende HFT-TV er en glimrende måde at formidle informationer ud på. Tak til Franz for det store arbejde.
Der går for øvrigt rygter om at der til klubbens afslutningsfest, efter sæsonen, vil være mulighed for en auktion hvor Dåseåbnerens Dagbog skulle være "The Main Event".
Afslutningsvis vil jeg lige advare folk om, at jeg går og brygger på noget stort til den omtalte fest (udover udviklingen af universaldåseåbneren).

/D

Gå til nyhedsarkiv
 

© Obuni 2009